Det bliver snart muligt i Mentoclub at indbygge en eller flere kontaktformularer, så jeres medlemmer og kommende medlemmer nemt og enkelt kan komme i kontakt med jer og få besvaret eventuelle spørgsmål.

Du kommer f.eks. til både at kunne lave en kontaktformular for eksisterende medlemmer og en anden for nye medlemmer hvis man ønsker dette.

Som I nok har hørt træder EU’s persondataforordning i kraft d. 25. maj 2018. Fra denne dato er der en række skærpede krav som skal efterleves når man behandler persondata.

Sammen med vores eksterne rådgivere har vi afdækket kravene til den nye forordning og implementeret de nødvendige tiltag i Mentoclub, for at sikre at Mentoclub lever op til persondataforordningens krav og tilbyder de nødvendige funktioner for at hjælpe jer med at gøre det.

Nogle af disse funktioner er blandt andet at alle vores domæner (domæner der slutter med mento.club) er blevet SSL-krypteret, at medlemsdata vil blive anonymiseret efter et givet antal måneder efter udmeldelse, det styres under menupunktet System og Indstillinger. På den måde har I mulighed for at angive hvor længe I ønsker at gemme ikke anonymiseret data til brug for indberetning til DIF, interesseforbund og kommune, det er som standard sat til 18 måneder.
Derudover vil der fremover ved indmeldelse skulle ske godkendelse af jeres almindelige medlemsbetingelser samt de nye persondatabetingelser. De nye betingelser vil også skulle godkendes af eksisterende medlemmer, dette vil ske i forbindelse med næste login.

Såfremt I anvender Mentoclub på jeres eget domæne, vil vi anbefale jer at få aktiveret SSL-kryptering herpå, I kan læse mere omkring muligheden her: https://www.mentoclub.com/modules/domainssl. Hvis I vælger at få dette aktiveret i løbet af den næste måned giver vi 50% rabat på oprettelsen. I er velkomne til at kontakte os hvis I er tvivl om I har dette aktiveret.

Formålet med forordningen er at styrke og ensrette persondatabeskyttelse i hele EU.

Forordningen pålægger virksomheder, organisationer, foreninger der behandler persondata, at beskytte persondata og dokumentere dette. De data der behandles under forordningen er enhver information i relation til en identificeret eller identificerbar fysisk person, herunder f.eks. navn, adresse, telefonnummer mv.

Mentoclub vil i forordningens terminologi blive betragtet som databehandler og I foreninger som dataansvarlige.

For at sikre jer foreninger har vi implementeret de nye persondatabetingelser, disse vil både nye og eksisterende medlemmer skulle godkende, for på den måde at sikre at der er indhentet samtykke for behandlingen og opbevaringen af deres persondata.

Til afdækning af forholdet mellem Mentoclub ApS og jer foreninger kan vores databehandleraftale hentes via jeres administrationsmenu, denne hentes under menupunktet System og Indstillinger.

I skal være velkommen til at kontakte os for nærmere info.

GDPR – Persondataforordningen

Som mange af jer nok har hørt træder Persondataforordningen i kraft d. 25. maj 2018, med denne kommer der en del stramninger i forhold til behandling og opbevaring af persondata.

Sammen med vores eksterne rådgivere er vi i fuld gang med, at få afdækket kravene til den nye forordning og implementeret de nødvendige tiltag for Mentoclub lever op til disse krav. Vi sikrer selvfølgelig at det er på plads, inden forordningen træder i kraft.

Når tiltagene er blevet implementeret, vil alle eksisterende kunder modtage en mail med nærmere information herom.

Nemmere angivelse af korrekt fødselsdato

Vi har netop opdateret datovælgeren der bliver brugt når man skal angive fødselsdato ved indmeldelse.
Vi ved at den gamle har givet jer problemer med at medlemmer glemte at angive det korrekte år eller havde problemer med at vælge den korrekte dato, dette skulle den nye datovælger gerne sikre sker korrekt fremadrettet.

Send SMS-beskeder direkte igennem Mentoclub. Med en simpel tank-op-løsning, har I altid styr over forbruget.

Vi vil gerne sige tak for året, der er gået, og samtidig ønske jer en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår 🎅🏻🌲☃️

2018 kommer til at byde på mange nye spændende ting og vi glæder os til at videreudvikle Mentoclub sammen med jer.

Vores åbningstider i forbindelse med jul og nytår
Telefonerne er lukket fra d. 23. december til og med d. 2. januar, med undtagelse af d. 28. og 29. december hvor telefonerne har normale åbningstider.

Mails vil løbende blive besvaret i hele perioden.

Fra nytår ændrer nye EU-krav reglerne om opkrævning af kortgebyr hos private slutkunder. Vi har inviteret e-commerce ekspert Susan Kaae ind på vores blog for at fortælle om de nye regler.


Avanceret slider i Mentoclub

1. søndag i advent hos Mentoclub. 🎅

Som nogle ved, har vi i Mentoclub været i gang med nogle store ting den sidste tid.
Vi er efterhånden ved at være så langt, at vi nu kan fortælle offentligt, hvad vi har rodet med. 🎉

Mentoclub har været igennem en lang rejse de sidste år.
Vi har lært mange ting og vil gerne være endnu bedre, derfor er tidspunktet kommet til at lave den største og mest omfattende opdatering i Mentoclubs historie.

Der er tale om både opdatering af kernen i systemet, udseendet (både for medlemmer og administratorer) og en masse nye funktioner.
Vi har naturligvis lyttet til alle de forslag vi har fået ind (og modtager gerne flere), og har taget udgangspunkt i mange af disse. 😁

Vi vil de kommende uger give jer et lille indblik i, hvad der kommer til at ske i Mentoclub, så følg endelig med her på vores Facebookside, for at være helt up-to-date.

I denne uge vil vi præsentere opdateringen af CMS modulet.
Med denne opdatering bliver mulighederne for individualisering endnu større.
I får mulighed for dynamisk at opbygge jeres side, ved at tilføje alle de widgets I har lyst til.